---
title: "Børnefødselsdag"
description: "Book en børnefødselsdag i Gyngemosehallen, hvis der skal være fart over feltet og højt til loftet!"
date: "2026-06-25"
created: "2024-03-14"
tags:
  - "Gyngemosehallen børnefødselsdag"
---

[Hjem](https://idraet.gladsaxe.dk/)

                    [Idrætsanlæg](https://idraet.gladsaxe.dk/idraetsanlaeg)

                    [Gyngemosehallen](https://idraet.gladsaxe.dk/idraetsanlaeg/gyngemosehallen)

                [Børnefødselsdag](https://idraet.gladsaxe.dk/idraetsanlaeg/gyngemosehallen/boernefoedselsdag)

# Børnefødselsdag

Book en børnefødselsdag i Gyngemosehallen, hvis der skal være fart over feltet og højt til loftet!

![](https://idraet.gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/7a314ec3-352e-454f-2bcc-08dc8f5e75d5?width=800)

![](https://idraet.gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/6a437359-4e1d-459e-2bce-08dc8f5e75d5?width=800)

![](https://idraet.gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/0b050328-ce4e-418b-2bcd-08dc8f5e75d5?width=800)

Når I holder børnefødselsdag i Gyngemosehallen, har børnene halvanden aktiv time i springområdet, hvor en instruktør fra GIF Gymnastik holder opsyn, og du aktivt deltager fra sidelinjen.

Når tiden i springområdet er gået, har I én time i Caféområdet, hvor I kan servere medbragt mad og drikke.

## Vigtig info

###

                                    Springområde

### Instruktørens rolle og din rolle

Instruktøren fra GIF Gymnastik ankommer til Gyngemosehallen cirka 10 minutter før, arrangementet begynder. Instruktøren holder opsyn den tid, I har springområdet. Instruktørens rolle er at holde opsyn og ikke at arrangere lege og aktiviteter.

Instruktøren har gennemført et udvidet sikkerheds- og trampolinkursus og kan vejlede og anvise omkring sikker brug af trampoliner, fortælle dig om sikkerhedsreglerne, og du og de andre voksne deltager aktivt på sidelinjen efter instruktørens anvisning.

### Tøj og sko i springområdet

Alle børn, der deltager i springområdet skal have tøj på, der er til at bevæge sig i, og som er uden lynlåse. Det er vigtigt, at ingen, både børn og voksne bruger sko i halområdet.

### Vigtigt:

- I har springområdet til rådighed i halvanden time.
- Det er kun springområdet og ikke hele hallen.
- Antallet af børn skal overholdes, ellers forholder vi os ret til at sende en ekstra faktura. Der skal en instruktør til 0 til 25 børn og to instruktører til 26 til 50 børn.
- Børnene må ikke spise og drikke i springområdet.
- Du skal være forberedt på støj og musik fra øvrige træningsaktiviteter i hallen.
- Kort før arrangementet sender GIF Gymnastik en mail til dig med praktiske oplysninger.

###

                                    Caféområde

### Brug af anretterkøkken

Efter tiden i springområdet, åbner instruktøren køkkenet for jer. Du råder over caféområdet og køkkenet i en time, og du er velkommen til at medbringe mad og drikke, som I kan servere i caféområdet. Køkkenet kan I bruge til at anrette mad - ikke tilberede mad. I må meget gerne lune medbragt mad, som pizzasnegle, pølsehorn og så videre.

### Servering i caféområdet

I opsætter selv borde og stole og stiller også selv på plads igen. Mad og drikke må kun serveres i caféområdet.

### Rengøring og oprydning

Gyngemosehallen er uden fast bemanding, og køkkenet kan godt være blevet anvendt lige op til jeres arrangement. Det kan derfor være nødvendigt, at I regner med lidt indledende oprydning.

Efter jeres arrangement har I ansvaret for at rydde op og gøre rent i køkkenet og smide skrald i affaldscontaineren. I køkkenet finder du rengøringsartikler og nøglen til affaldscontaineren.

Har du praktiske spørgsmål til faciliteterne, er du velkommen til at kontakte Idrætsanlæggene i Gladsaxe på mail: idraet@gladsaxe.dk

###

                                    Priser

### Priser

- En børnefødselsdag med maks. 26 børn og en instruktør 1.800 kr.
- En børnefødselsdag med maks. 50 børn og to instruktører 2.650 kr.

Der er åbent for booking af børnefødselsdage for sæsonen 2026/2027.

                            [Book børnefødselsdag](https://booking-ui.prod.workforce-planner.dk/api/authentication?SiteId=1005&amp;DepartmentId=9efa3fed-d3f4-4246-99da-76343385b944&amp;MicroSiteIds=b70aa1d6-247b-44b4-89e5-c84210d9f4fd)

## Regler for afbestilling

Hvis du er nødt til at afbestille din booking, gælder følgende regler:

- Fire uger før bliver du faktureret 25 procent af beløbet
- To uger før bliver du faktureret 50 procent af beløbet
- 48 timer før bliver du faktureret 100 procent af beløbet
