Husorden
Her kan du læse husordenen for Gladsaxe Skøjtehal.
Vi har mange forskellige brugere, som benytter Gladsaxe
Skøjtehal til aktivitet og træning. Vi vil gerne bevare den gode stemning og
sikre, at alle får en positiv oplevelse i trygge rammer.
Personalet kan blive nødt til at bortvise brugere, der ikke følger nedenstående, eller tilkalde kommunens vagt.
Adfærd
- Vis hensyn til hinanden og hold en positiv omgangstone.
- Du benytter skøjtehallen på eget ansvar. Pas på dig selv og andre.
- Husk, gerne en hjelm og handsker, når du færdes på isen.
- Det er på eget ansvar, når du opbevarer genstande.
- Husk, at rydde op efter dig selv og passe på skøjtehallen, inventar og området.
- Idrætsanlæggene i Gladsaxe er røgfrie både indendørs og udendørs. Tak, fordi du ikke ryger eller bruger snus her.
- Det er ikke tilladt at spytte eller smide snusposer på isen eller andre steder i skøjtehallen.
- Du skal have tilladelse til at sætte plakater op, uddele materiale eller drive handel.
- Døre ud til det fri, der er markeret som nødudgange, må kun benyttes til dette formål.
Adgang til skøjtehallen
- Du betaler entré, hvis du skal på isen. Du er undtaget fra at betale entré, hvis du ledsager børn og opholder dig på tribunen for at holde øje med børnene.
- Du må ikke have skøjter på, når du opholder dig på betongulve, som i foyeren og på tribunerne. Det ødelægger skøjterne.
Regler på isen
- Du skal have skøjter på, når du færdes på isen.
- Du må ikke sidde på eller kravle over banden.
- Du må ikke færdes på isen, når personalet kører isbil.
Foreningers brug af omklædningsrum
- Det er på eget ansvar, når du opbevarer genstande i omklædningsrum.
- Kameraer, smartphones, tablets med flere må ikke benyttes i omklædningsrum.
Tak, fordi du hjælper os med at passe på skøjtehallen. Rigtig god fornøjelse.