Skip til hoved indholdet

Bagsværd Svømmehal

Ved Bagsværd Svømmehal ligger et naturskønt OCR-orienteret træningsområde. Her finder du en lang række forhindringer, et stort rig, hytten og to træningskasser.

OCR-orienteret træningsområde

Obstacle Course Racing (OCR) kan oversættes til forhindringsløb. Det er en motionsform, der udfordrer dig på både teknik, styrke, kondition og balance. Her er det ikke nok at være bumstærk, hvis du ikke kan løbe, eller omvendt. Når du dyrker OCR, kommer du til at kunne lidt af det hele. Samtidig er det selvfølgelig helt normalt, at du har en force indenfor sporten. 

Du kan sagtens have en god og effektiv træning uden andet end din egen kropsvægt, men i træningskasserne finder du udstyr, som kan gøre din træning endnu sjovere og mere teknisk. Der er udstyr til både OCR- og funktionel træning, og du finder alt lige fra kettlebells, medicinbolde, OCR-greb og meget mere.

Hvis du ønsker at dyrke OCR i en forening, kan du kontakte Gladsaxe OCR på gladsaxeocr@gmail.com.

Adgangsbrik til træningskasserne

For 150 kroner (engangsbeløb) kan du købe adgang til træningskasserne ved både Gladsaxe Idrætscenter og Bagsværd Svømmehal. Køb adgangsbrik

Hvis du har en adgangsbrik i forvejen, sender du os bare en mail på idraet@gladsaxe.dk, så lægger vi adgang på for dig. 

Oversigtskort

Åbn oversigtskort over området.

Idrætsanlæggene i Gladsaxe

Gladsaxevej 200E
2860 Søborg

Telefon: 39 57 62 03
idraet@gladsaxe.dk

Telefon- og kontortid

Mandag-fredag kl. 09.00-14.00

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback