Skip til hoved indholdet

Idrætskort

Er du eller hele familien aktiv og vil have fri adgang til masser af fede idrætsfaciliteter? Så er Idrætskortet helt sikkert noget for jer!

Det får I fri adgang til

Med Idrætskortet får du og hele familien adgang til Bagsværd- og Gladsaxe Svømmehal, Gladsaxe Skøjtehal og Gyngemosehallen Fitness.

Herudover kan du booke baner i Gladsaxe Bowling- og badmintonhaller til reduceret pris. Med Idrætskortet koster en bowlingbane kun 110 kroner per time inklusiv sko, og en badmintonbane koster 90 kroner per time. Rabatten gælder ved booking af én bane per Idrætskort.

Bemærk, at Gladsaxe Skøjtehal og -Bowlinghal er sæsonlukket om sommeren.

Idrætskortet fås som årskort for enkeltpersoner og som både års- og månedskort for familier.

Oprettelse, pris og adgang

Hvis du køber Idrætskort til din familie, skal alle familiemedlemmer oprettes med egne profiler i Halbooking.

Når hele familien er oprettet, kontakter du idrætsanlæggenes administration på idraet@gladsaxe.dk eller 39 57 62 03, så vi kan knytte jeres familie sammen i Halbooking. Før I er knyttet sammen, kan personalet i svømmehallerne ikke udlevere armbånd til jer.

Idrætsmånedskort for familier med børn

Idrætsmånedskort er med automatisk fornyelse og gælder for personer på samme adresse. Børn skal være under 15 år.

  • Idrætsmånedskort En voksen og et barn koster 300 kroner.
  • Idrætsmånedskort En voksen og to børn koster 350 kroner.
  • Idrætsmånedskort To voksne og et barn år koster 390 kroner.
  • Idrætsmånedskort To voksne og to børn koster 470 kroner.

Idrætsårskort

Idrætsårskort er uden automatisk fornyelsen. Idrætsårskort for familier gælder for personer på samme adresse. Børn skal være under 15 år.

  • Idrætsårskort Barn koster 1.750 kroner.
  • Idrætsårskort Pensionist koster 1.750 kroner.
  • Idrætsårskort Efterlønsmodtager/ Studerende koster 2.500 kroner.
  • Idrætsårskort Voksen koster 3.200 kroner.
  • Idrætsårskort En voksen og et barn koster 3.500 kroner.
  • Idrætsårskort En voksen og to børn koster 3.700 kroner.
  • Idrætsårskort To voksne og et barn koster 4.750 kroner.
  • Idrætsårskort To voksne og to børn koster 5.000 kroner.

Flere børn i familien?

Hvis der er flere børn end to i familien, kan de tilkøbes Idrætskortet til 100 kroner per ekstra barn ved månedskort og 1.000 kroner per ekstra barn ved årskort.

Pensionistrabat

Invalidepensionister, seniorpensionister, førtidspensionister og folkepensionister kan få pensionistrabat. Vær opmærksom på, at du som invalidepensionist, seniorpensionist eller førtidspensionist skal vise gyldigt ID og et bevis for pension, når du køber dit armbånd i disken i svømmehallen. Folkepensionister skal ikke vise ID eller bevis for pension.

Studierabat

Studerende kan få studierabat. Vær opmærksom på, at du skal vise et gyldigt studiekort, når du køber dit armbånd i disken i svømmehallen.

Pris for adgang

Du betaler desuden for adgangsbrikker og -armbånd. Læs mere i fanen nedenfor.

Bagsværd Svømmehal, Gladsaxe Svømmehal og Gladsaxe Skøjtehal

Det koster 50 kroner per person for et adgangsarmbånd til svømmehallerne og Gladsaxe Skøjtehal. Du køber armbåndene i informationsdisken i svømmehallerne. Alle, der skal benytte svømmehallerne og skøjtehallen, skal have deres eget armbånd.

Gyngemosehallen Fitness

Det koster 150 kroner at tilmelde sig en obligatorisk introtime, som dækker købet af din adgangsbrik. Alle, der træner i Gyngemosehallen Fitness skal have deres egen adgangsbrik.

Du kan først begynde at træne i Gyngemosehallen Fitness, når du har deltaget i en introtime. Tilmeld dig i holdoversigten i halbooking. Efter introtimen får du udleveret din adgangsbrik.

Efter introtimen ringer du til administrationen på 39 57 62 00 eller møder op personligt på administrationen på Gladsaxevej 200 og angiver dit CPR-nummer, så vi kan kode din adgangsbrik. Husk at oplyse at du købt idrætsårskort, så du kan få de nødvendige adgange.

Gladsaxe Bowling- og Badmintonhaller

Med idrætskortet kan du leje bowling- og badmintonbaner til reduceret pris.

  • En bowlingbane inklusiv sko koster 110 kroner per time
  • En badmintonbane koster 90 kroner per time

Book baner ved at kontakte Gladsaxe Bowlinghal på telefon 39 57 62 40 og oplys, at du har Idrætskort. Du betaler i disken i bowlinghallen, hvor du også læser din adgangsbrik på læseren, som dokumenterer, at du har idrætskort.

Køb Idrætskort

Idrætsanlæggene i Gladsaxe

Gladsaxevej 200E
2860 Søborg

Telefon: 39 57 62 03
idraet@gladsaxe.dk

Telefon- og kontortid

Mandag-fredag kl. 09.00-14.00

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback