Body SDS og Pilates
Prøv holdtræning i dejlige omgivelser i Gyngemosehallen.
Body SDS
Et dansk træningssystem, der afhjælper det moderne menneskes fysiske og psykiske skavanker. Regelmæssig træning vil forbedre bevægeligheden i låste led og i spændte, usmidige muskler. Resultatet er styrke, smidighed og harmoni i krop og sind.
Gennem den dynamiske træning af samtlige muskler og led, stimuleres kroppens selvhelbredende egenskaber.
Tid og sted
Tirsdag klokken 9.30 til 11.00 i Aerobicsalen på 1. sal i Gyngemosehallen.
Pilates
Pilates er et holdningskorrigerende træningssystem med sekvenser af langsomme, kontrollerede bevægelser, hvor musklerne strækkes og styrkes, og spændinger nedsættes.
Vi arbejder specielt med sammenhængen mellem åndedræt og mavemuskler, hvorved rygsøjle og bækken stabiliseres. Pilates stimulerer din muskelbalance, udholdenhed og styrke.
Tid og sted
Mandag kl. 17.30-19.00 i Aerobicsalen på 1. sal i Gyngemosehallen.
Priser
- 70 kr. pr. gang. Du kan få rabat på holdtræning, hvis du har abonnement til Gyngemosehallen Fitness. Læs mere om Gyngemosehallen Fitness.
- 500 kr. for 10-turskort. 10-turskortet kan bruges på de to hold i Gyngemosehallen. Køb 10-turskort.