Skip til hoved indholdet Søg Søg

Friluftsbadet

Fra 1. oktober til 1. april er der åbent for vinterbadning i Gladsaxe Friluftsbad. Bassinet er 90 cm på det dybeste sted. Vær opmærksom på, at vores livreddere kun bemander friluftsbadet i skolernes sommerferie. Al badning sker på eget ansvar.

Vinterbadning

Fra den 1. oktober til den 1. april er det muligt at vinterbade i Friluftsbadet og købe adgangsbrik til saunaen. Du finder al info om vinterbadning herunder.

Abonnement til sæsonen 2025/ 2026

Det koster 250 kr. pr. person at benytte saunaen en sæson. Udover det skal man købe en adgangsbrik til 150 kr. Alle skal alle have deres egen brik og et abonnement. Man kan altså ikke længere tage hele familien med ind på sin brik.

Læs mere og køb nedenfor

Pris

Fra 1. oktober til 1. april er det muligt at vinterbade i Gladsaxe Friluftsbad og benytte saunaen ved køb af sæsonabonnement og en adgangsbrik eller -armbånd.

  • Sæsonabonnement Vinterbadning 250 kr. (for sæsonen 1. oktober 2025 til 1. april 2026). Køb sæsonabonnement.

Alle, der benytter saunaen skal desuden have deres egen adgangsbrik eller -armbånd.

Sådan får du din adgangsbrik eller -armbånd

Ny bruger

Når du har købt adgang, kan du hente din brik eller dit armbånd på administrationen på Gladsaxevej 200E mandag til fredag kl. 9.00-14.00.

Når du kommer forbi os, skal du oplyse dit CPR-nummer, som vi skal bruge til at aktivere din adgang.

Allerede bruger
Hvis du har en adgangsbrik eller et adgangsarmbånd i forvejen, skal du købe sæsonabonnementet og derefter sende en mail til idraet@gladsaxe.dk eller ringe til os på telefon 39 57 62 03, så lægger vi adgang på til saunaen for dig.

Vær opmærksom på, at et armbånd med abonnement eller 10-turskort til svømmehallen ikke kan benyttes til at åbne saunaen.

Badetøj

Du skal være iført badetøj og sidde på et håndklæde, når du benytter saunaen.

Saunaen tænder automatisk og er varm i følgende tidsrum:

  • Mandag kl. 7.30-10.00 og 16.30-20.00
  • Tirsdag kl. 7.30-10.00 og 16.30-20.00
  • Onsdag kl. 7.30-10.00 og 16.30-20.00
  • Torsdag kl. 7.30-10.00 og 16.30-19.00
  • Fredag kl. 7.30-10.00 og 16.30-20.00
  • Lørdag kl. 8.00-11.00 og 13.00-15.00
  • Søndag kl. 8.00-11.00 og 13.00-15.00

Hvis du skal i svømmehallen, er der udgang til friluftsbadet ved varmvandsbassinerne. Vær opmærksom på, at du skal betale entré, hvis du ønsker at benytte svømmehallen.

Hvis du ikke skal i svømmehallen, finder du omklædningsrum og bad i kælderen under hal 1 ud mod Vandtårnsvej. Der er også skabe, som du selv skal medbringe en hængelås til.

Oplev ren afslapning og velvære med en times saunagus, der ved hjælp af varme og æteriske olier påvirker krop og sind.

Under gusen hælder gusmesteren vand blandet med æteriske olier på de varme saunasten. Blandingen fordamper, mens der svinges kraftigt med et håndklæde, så gusen fordeler sig i saunaen, og alle opnår en god effekt af de dejlige olier og dufte.

Gusen bliver udført af en uddannet gusmester, som tilrettelægger forløbet.

Tid og sted

Der er tider i både dag- og aftentimerne, som vi opdaterer løbende.

Saunagus foregår indendørs i guslokalet under Hal 1 ved omklædning 5-8.

I vinterbadesæsonen tilbyder vi også saunagus udendørs i saunaen ved Gladsaxe Friluftsbad.

Pris

100 kr. pr. person.

800 kr. for 10-turskort. Køb 10-turskort.

Tilmelding

Tilmeld dig Saunagus (indendørs).

Tilmeld dig Saunagus (udendørs).

Det er kun Idrætsanlæggenes uddannede gusmestre, der må hælde vand og æteriske olier på saunastenene i forbindelse med saunagus.
 
Elektricitet og vand er ikke de bedste venner. Hvis der hældes for meget vand på saunastenene, løber det ned til varmelegemerne og elektronikken, som vi risikerer brænder sammen.
 
Hvis der hældes æteriske olier på saunastenene, er det generende for allergikere. Derfor foregår saunagus udenfor den almindelige åbningstid. Hvis du ønsker at deltage i saunagus, kan du finde mere info i fanen herover. 

På Facebook har vi oprettet en gruppe, der hedder Vinterbadning i Gladsaxe. Her kan gruppens medlemmer snakke sammen, dele gode råd og finde en bademakker.

Det er også her Idrætsanlæggene kommunikerer om små og store ting i forbindelse med vinterbadning og sauna. 

Find Facebook-gruppen

Til dig, der skal i gang med vinterbadning, har vi samlet nogle gode råd:

  • Gå ikke i vandet alene - tag en bademakker med
  • Træk vejret roligt, tag kun korte dyb på for eksempel fem til ti sekunder og undgå at få hovedet under vand
  • Tag fodtøj på ud til bassinet
  • Husk et stort håndklæde eller en badekåbe

Husk, at vi ikke har livreddere på arbejde ved bassinet i vintersæsonen. Badning sker på eget ansvar - pas på hinanden.

Vi har mange forskellige badegæster, som benytter Friluftsbadet til leg, aktivitet og hygge med venner og familie. Vi vil gerne bevare den gode stemning og sikre, at alle får en positiv oplevelse i trygge rammer. Husk derfor at læse vores husorden inden du besøger Friluftsbadet. Personalet kan blive nødt til at bortvise badegæster, der ikke følger nedenstående, eller tilkalde kommunens vagt.

Adfærd

  • Vis hensyn til hinanden og hold en positiv omgangstone.
  • Du benytter Friluftsbadet på eget ansvar. Pas på dig selv og andre badegæster.
  • Vores livreddere holder opsyn ved Friluftsbadet kl. 10.00-16.00 i skolernes sommerferie. På grund af sikkerhed er vandrutsjebanen kun tændt i det tidsrum.
  • Husk, at rydde op efter dig selv og passe på Friluftsbadet og området.
  • Mad og drikkevarer i glasflasker må ikke medbringes indenfor hegnet til Friluftsbadet. Du er velkommen til at nyde dem udenfor hegnet.
  • Hunde er velkomne i snor udenfor hegnet til Friluftsbadet.
  • Idrætsanlæggene i Gladsaxe er røgfrie både indendørs og udendørs. Tak, fordi du ikke ryger her.
  • Du skal have tilladelse til at sætte plakater op, uddele materiale eller drive handel.

Adgang til Friluftsbadet

  • Friluftsbadet er gratis at benytte.
  • Du skal være omklædt til badetøj på, når du opholder dig i Friluftsbadet og i saunaen i vinterbadesæsonen.
  • Alle blebørn skal have både badeble og tætsluttende babybadebukser på i Friluftsbadet for at undgå urenheder i vandet.

Omklædning, bad og toiletter

  • Du skal vaske dig grundigt, inden du benytter Friluftsbadet.
  • Omklædningsrum og bad finder du i kælderen under Hal 1 ud mod Vandtårnsvej. Der er åbent til kl. 20.45 alle ugens dage.
  • Toiletter finder du lige indenfor døren ved glasgangen ved Hal 1. Der er åbent til kl. 20.45 alle ugens dage.

Baderegler

  • Det er ikke tilladt at skubbe andre eller at øve sig i at holde vejret under vand.
  • Der må kun være en person på vandrutsjebanen ad gangen.

Tak, fordi du hjælper os med at passe på Friluftsbadet og området.

Rigtig god badetur.

Gladsaxe Svømmehal

Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg

Ring til os

Idrætsanlæggene i Gladsaxe

Administration
Gladsaxevej 200E
2860 Søborg

Telefon: 39 57 62 03
idraet@gladsaxe.dk

Telefon- og kontortid

Mandag-fredag kl. 09.00-14.00

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback